Derfor tilbyder EDC flere modeller for en salgsaftale, hvor boligsælgeren kan vælge en løsning efter temperament og under hensyntagen til kundens ejendom.

Grundlæggende kan man vælge at sælge med ”Solgt eller gratis” eller som alternativ at betale efter regning. Solgt eller gratis betyder, at kunden køber en fast an­non­ce­rings­pak­ke, som betales med det fulde beløb, når ejendommen sælges. Skulle ejendommen ikke blive solgt, skal der til gengæld ikke betales for annoncerne. Der er altså tale om en et for­sik­rings­prin­cip, hvor de ejendomme, der bliver solgt, betaler for dem, der ikke bliver solgt.

"Princippet kan være en god løsning, hvis man ønsker at have sikkerhed for sine omkostninger i tilfælde af, at ejendommen ikke sælges. Hvis ejendommen derimod sælges inden for en kortere tidsramme, kan det vise sig at være en dyrere løsning, og derfor kan der være meget fornuft i at overveje betaling efter regning," siger EDC’s kom­mu­ni­ka­tions­chef Jan Nordmann.

Som alternativ til Solgt eller gratis kan man nemlig vælge at betale efter regning; så betaler man annoncer og markedsføring, i takt med at den anvendes, og uanset om ejendommen sælges eller ej. Bliver ejendommen solgt inden ca. 4 måneder, vil det ofte være billigst at vælge at betale efter regning.

Der findes tillige aftaler, hvor salæret, altså mæglerens ydelse, kan være ”Solgt eller gratis” eller efter regning.

I valget af salgsformer skal man desuden overveje, om ejendommen vil være nem at sælge, eller om der er tale om en mere speciel ejendom, der kræver en længere salgsperiode. Generelt er det den almindelige familiebolig, der sælges hurtigst.

Har man en pæn og nogenlunde velholdt stan­dar­de­jen­dom med en fornuftig beliggenhed, vil der altid være købere, hvis prisen er realistisk. I sådanne tilfælde kan der være god fornuft i at vælge salg efter regning. Men prioriterer man først og fremmest trygheden ved at kende sine omkostninger, uanset at de kan vise sig at være større, er det nok en Solgt eller gratis-aftale man skal gå efter, lyder det fra Jan Nordmann.