Bliv indehaver/partner i Danmarks største ejendomsmæglerkæde

I en kæde med mere end 230 butikker, er der konstant en række igangværende generationsskifter. Det betyder, at den rette har gode muligheder for at købe sig ind som partner og evt. ende som helejer. Vi har også ledige pladser, hvor du kan åbne din egen EDC-butik med det samme.

Om dig
Du er naturligvis ejendomsmægler med solid erfaring. Du ser en fordel i at være selvstændig i din butik og fri for at en bank eller et realkreditinstitut bestemmer over din hverdag. Du ønsker en karrierevej uden begrænsninger og hvor det er din egen indsats som en del af et stort fællesskab, der skaber succesen. Værdier som troværdighed, initiativ og faglighed ligger dig meget på sinde, og du går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Vi tilbyder mulighed for
Ubegrænset succes i en selvstændig ejendomsmæglerkæde, der arbejder målrettet på at være proaktiv og nyskabende. Det gælder både inden for produktudvikling, IT, markedsføring og uddannelse og ikke mindst din egen personlige og faglige udvikling.

Udvikling og fællesskab
Vi afholder løbende fælles udviklingsmøder og konferencer i ind- og udland for alle medarbejdere, indehavere og partnere. Med andre ord har vi fokus på videndeling, fællesskab og udvikling på tværs af butikkerne, hvor du kan få et stort netværk med kolleger fra hele landet.

Vi tror på, at den virksomhed, der vinder kampen om de bedste medarbejdere, også er den virksomhed, der vinder kampen om kunderne. Derfor har EDC fælles uddannelse og træning. På den måde sikres det, at dine medarbejdere altid er blandt branchens bedste.  

Fakta om EDC
EDC er Danmarks største ejendomsmæglerkæde. Vi er 235 boligbutikker fordelt over hele landet, 24 erhvervscentre og 27 feriehusudlejningsbureauer, sidstnævnte som Feriepartner Danmark. Vi står desuden bag RobinHus-kæden. Vi har 50 års erfaring i kædedrift og samarbejde og er dermed også landets ældste mæglerkæde. Vi er som den eneste større mæglerkæde i Danmark ikke ejet af banker eller realkreditinstitutter. Vi står bag en lang række produkter, som i dag er standard i branchen eller endda ophævet til lov på området. Vi har ca. 225 partnere i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig
Skriv til os hurtigst muligt og oplys hvilket område, du kan gøre det bedst i. Vi tager så en seriøs snak om fremtiden.

Kontakt Kim Kragh (kim@edc.dk) eller Sandra Engel Vigh (savi@edc.dk). 
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Partner eller indehaver hos EDC from EDC-gruppen on Vimeo.

Søg job hos EDC

I nedenstående oversigt finder du de ledige stillinger i EDC. Vi modtager løbende uopfordrede ansøgninger, så vi slår sjældent alle vores stillinger op. Du er altid velkommen til at kontakte os uopfordret direkte i den EDC-butik, du gerne vil arbejde i - Find din lokale EDC-mægler her