I denne tid skal vi alle gøre os umage for at bidrage til at inddæmme og minimere risikoen for smitte med coronavirus. Det gælder naturligvis også hos EDC, både i forhold til vores kunder som i forhold til alle i EDC. Derfor har vi foretaget et par justeringer, så vi forsat kan hjælpe dig i din bolighandel.

 

Vi følger til enhver tid myndighedernes retningslinjer, hvilket betyder, at du trygt kan få besøg af os for at få vurderet din bolig eller tage på fremvisninger. Vi er også klar til at hjælpe på både telefon, mail og ved videomøder.

Kan jeg stadig få fremvist en bolig?

Ja, fremvisning af boliger fortsætter, men foregår nu som 1 til 1-fremvisninger. Det vil sige, kun køber og mægler er til stede. Vi har håndsprit med, undgår at give hånd og holder lidt mere afstand – men du får den samme service som altid.

Vi har også mulighed for at lave fremvisninger via mobilen, hvis du ønsker det. Kontakt din mægler, og find en mulighed, som passer netop til dig.

 

Kan jeg stadig tage til åbent hus?

Alle åbent hus-arrangementer er ændret til 1 til 1-fremvisninger, indtil situationen er normaliseret igen. Derfor kan du stadig trygt tage ud at se på drømmeboligen.

Der kan være sælgere, som ikke ønsker at få deres ejendom fremvist i denne tid, hvilket vi naturligvis respekterer og beder om forståelse for.

 

Kan jeg stadig få vurderet min bolig?

Ja, du kan stadig få en vurdering af din bolig, og du kan vælge mellem flere forskellige måder at få vurderet den på. Du kan vælge mellem følgende:

  • Salgstjek: Du kan få et normalt Salgstjek af din bolig, hvor vi selvfølgelig holder afstand, undlader at give hånd og bruger håndsprit.
  • Vurdering udefra: Du kan vælge, at vi kommer og vurderer din bolig, men at vi kun ser den udefra.
  • Kvikestimat: Du kan bestille et kvikestimat, og få en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra sit skrivebord i butikken – så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig vurdering senere.

 

Kan jeg stadig holde møder med min mægler?

Ja, vi kan forsat mødes med dig efter de retningslinjer, som myndighederne har anvist, ligesom vi også er klar til at hjælpe på både telefon, mail og ved videomøder. Kontakt din lokale mægler, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

Følg med på Danmarks mest besøgte boligsite

mobilmand_460x275.jpg

Holder du dig hjemme i disse dage, kan du kigge forbi edc.dk, hvor du kan se samtlige boliger, der er til salg i Danmark – både dem, der er til salg hos EDC og hos alle landets øvrige mæglere. Nemmere bliver det ikke.

 

Kontakt din mægler på telefon eller mail, hvis du har spørgsmål til en bolig eller bolighandel generelt - så finder vi sammen en løsning, der matcher din situation.