Fem gode grunde til at sælge bolig om vinteren

Selvom der sælges flest boliger om foråret, kan der være en god pointe i at være tidligt på den og sætte boligen på markedet på et tidspunkt, hvor der ikke er helt så mange nye sager at vælge mellem - nemlig om vinteren. Vi har samlet 5 gode grunde til at sætte til salg om vinteren.

Det er en udbredt opfattelse, at der sælges flest boliger om foråret, og at man derfor, hvis man planlægger at sælge sin bolig, gør klogt i at vente på, at dagene bliver længere og timerne lysere. Det er også fuldstændig korrekt, at der sælges flest boliger i maj og juni, men… Der sættes også flest boliger til salg i forårsmånederne, dvs. køberne har mere at vælge imellem.

Der kan derfor være en pointe i at være tidligt på den og sætte boligen på markedet på et tidspunkt, hvor der ikke er helt så mange nye sager at vælge imellem.

Her får du fem gode argumenter for at sælge bolig nu, i stedet for at vente på forår:

  • Der kommer færre nye sager på mæglernes hylder, dvs. din bolig får større opmærksomhed som nyhed i januar og februar.
  • Udbuddet er det laveste netop nu i mange år.
  • Priserne har ikke været højere de sidste mange år.
  • Hvis boligen ikke bliver solgt med det samme, er den klar til foråret – du skal ikke vente på byggesagkyndig, fotograf mv.
  • Du har mulighed for at få en opdatering af fotos til foråret, hvis boligen ikke er solgt inden.

Overvejer du at sælge?
Kontakt os, og begynd med et uforpligtende Salgstjek, så du kender din boligs værdi, og hør, hvordan vi kan sælge din bolig.

Se mere, og bestil et uforpligtende Salgstjek