Flere skuffesager - men de sælger dårligere

Andelen af boligsælgere, der vælger at sælge som et såkaldt skuffesalg, er stigende og er reelt fordoblet over en periode på fem år. Især det seneste år har flere valgt salgsformen, hvor boligen ikke annonceres, men kun sælges via mæglerens køberkartotek og mæglerens daglige kontakt med boligkøbere.

Nye tal fra EDC viser dog, at metoden ikke indebærer helt samme resultater, som når boligsælgeren går all-in med annoncer og markedsføring. Ud af alle afsluttede handler hos EDC er godt 15 pct. skuffesager, mens hvis man ser på ejendomme, som aktuelt er til salg, så udgør skuffesagerne 19 pct.

Den generelt stigende andel af skuffesager er i høj grad en følge af det boomende boligmarked: "I et marked som det nuværende, hvor der er rift om ejendommene, og hvor mange boliger sælges på første fremvisning, er det ikke så overraskende, at flere sælgere vælger skuffesalg som salgsmetode, idet man så kan spare lidt omkostninger til avisannoncer og anden markedsføring," siger Jan Nordmann, som er kommunikationschef hos EDC.

Motivet for at vælge skuffesalg er ikke altid at spare omkostninger til markedsføring: "Der kan være mange gode grunde til at ønske diskretion omkring sit boligsalg, og grunde som slet ikke har med økonomi at gøre. Det har vi naturligvis fuld forståelse for. Men er motivet udelukkende økonomi, bør sælger tage med i betragtningen, at det i sidste ende kan vise sig at være en mindre fordelagtig løsning."

Tallene viser nemlig også, at skuffesagerne udgør en større andel af det, der kommer til salg (kommissioner), end af det, der bliver solgt. Det er ifølge Jan Nordmann et udtryk for, at skuffesagerne ikke sælger helt så godt som de øvrige sager.

"Når man fravælger bred annoncering af sin bolig, skal man gøre sig klart, at det i nogle tilfælde bliver lidt sværere at finde en køber, eller at man må acceptere en længere salgstid eller måske endda et større afslag i handlen. Og så kan de sparede annoncekroner hurtigt være tabt. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at sælger prøver skuffesalget af i en periode for derefter at skifte til totalpakken, hvis ikke boligen er blevet solgt," siger Jan Nordmann.

I et marked, hvor næsten hver femte sag billedligt talt befinder sig i mæglerens skuffe, stilles der særligt store krav til boligkøberne: "Som køber skal man være oppe på tæerne for at følge med. Alle kanaler skal i brug, ikke mindst kontakt til ejendomsmægleren, der dels kan have nogle sager i skuffen, men som også ved, hvad der er på vej ind af nye sager."