Arkitekttegnet villa fra 2007 på familievenlig adresse i Alslev.
Lys, luft og rene linjer går op i en højere enhed i denne arkitekttegnede villa fra 2007. Huset ligger på en lukket vej i Alslev, som er et af de områder nær Varde, der især tiltrækker børnefamilier - og det er forståeligt. Her er nemlig trygge rammer, et godt lokalmiljø og kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder. Samtidig får I et hjem, der er utrolig gennemført og stilrent i udtrykket.
Huset er tegnet af en arkitekt fra lokalområdet, som har haft fokus på både funktion, æstetik og i særdeleshed luft og lys - og resultatet er et hjem, der både imponerer og giver følelsen af, at man får et kram, når man træder indenfor. Lofterne, der går helt til kip, og de store vinduespartier skaber en skøn rumfornemmelse, mens mørke klinker, hvide, ubrudte flader og afdæmpede nuancer fuldender den minimalistiske stil.
I alt får I hele 171 m2 at indrette jer på, og disse er fordelt med tanke på både samvær og privatliv. Midt i huset ligger det store køkken-alrum, som er hjemmets naturlige omdrejningspunkt. Her samles man under de høje lofter til madlavning, måltider og ikke mindst samtale, som kan fortsætte i den hyggelige stue ved siden af.
I den ene ende af huset ligger en børneafdeling med to værelser og eget badeværelse, mens forældreafdelingen er placeret i modsatte ende med soveværelse og privat bad. Derudover får I et ekstra værelse, en veludformet entré i forbindelse med et bryggers, der tilbyder gode muligheder for opbevaring.
Villaen er opført på en 806 m2 stor grund, som er nem at holde og smukt afskærmet, så både børn og voksne kan nyde udelivet i fred og ro. Her er god plads til både trampolin, blomsterbede, grill og afslapning - og fra alrummet træder I direkte ud på en superflot træterrasse, som ligger perfekt i forhold til solen.
Alslev er en hyggelig landsby blot 10 minutter fra Varde. Her er et stærkt lokalt fællesskab, skole, daginstitution og gode fritidstilbud.
Her får I med andre ord en spændende, arkitekttegnet og 100% indflytningsklar kvalitetsvilla, hvor stil og funktionalitet går hånd i hånd. Bestil en fremvisning hos EDC i Varde.